Det står jeg for/det arbejder jeg med

Det er meget vigtigt for mig at hele familien føler sig godt tilpas hos mig. Jeg lægger stor vægt på en god og åben dialog og et godt og stærkt samarbejde med jer forældre. Fortæl om jeres forventninger til mig og jeres barns tid her i min dagpleje. Det samme vil jeg gøre om mine forventninger til jer. Kom til mig hvis der er noget i vil have ændret eller øvet, sig til hvis der skulle være problemer, ting eller begivenheder i jeres barns liv/hverdag, som har indflydelse på trivslen. Måske kan vi med fælles hjælp gøre den travle hverdag lidt nemmere.

Det nystartede barn tager jeg meget hensyn til. Vi bliver bl.a. hjemme i den første tid og tager det hele med ro så barnet stille vænner sig til de nye rutiner og omgivelser. Det er vigtigt at vi tager os tid til at lære hinanden at kende.

Indenfor arbejder jeg meget med motorik. Vi bygger en bane, gynger, svinger, hopper og meget mere. Vi har stille stunder, hvor vi hygger os med en god bog, kreerer ting som julegaver til forældrene, vi kokkererer i køkkenet eller synger fagtesange, der styrker fællesskabet og kropsbevidstheden.

Jeg sørger også for at børnene kommer meget ud. I sommerperioden kommer vi stort set kun ind for at skifte ble. Vi tager ud i alt slags vejr (det stiller selvfølgelig nogle krav til beklædning og fodtøj) og tager gerne på korte og lange udflugter. Vi besøger det dejlige og nærliggende Naturværksted med labyrinter, en masse forskellige dyr og fugle, skov med huler og et personale, der altid byder os velkomne. Vi tager hen og besøger en bondegård med en indhegnet mark med vildt (vi kalder bonden for julemandens hjælper fordi han passer alle "julemandens rensdyr"). Vi cykler også ud i Nørreskoven på min Christiania-cykel. Vi udforsker skovbunden, kigger efter planter og insekter, tager en tur til stranden (vi tager en ekstra voksen med på de ture), vi spiser vores medbragte mad og om sommeren sover vi af og til til middag i skoven, hvor hvert barn får et lille sovetelt.

Jeg bestræber mig i det hele taget altid på at stimulere børnene ved hjælp af forskellige hjælpemidler og metoder. Børnene styrkes i deres udvikling ved hjælp af grov- og finmotoriske lege og oplevelser for alle sanser. Jeg arbejder med de pædagogiske læreplaner (som berører de mange intelligenser) og Marte Meo principper ("ved egen hjælp"), hvor børnene styrkes i deres selvværd, selvtillid og lærer at blive selvhjulpne. Jeg udfylder TRAS skema (Tidlig Registring Af Sprogudvikling) og port folio, som følger med barnet i børnehave når tiden er kommet til det. Desuden sørger jeg hele tiden for at videreuddanne mig. Dette er dog ikke noget jeg skal have fri til, da kurserne ligger om aftenen eller i weekenderne.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Finn Hildebrandt | Svar 06.12.2012 18.03

Det lyder som om du er en god dagplejemor. Jeg vil se om vi kan få et barn, og så må du gerne passe det. Min hustru er 68 men vi prøver stadig.

Majken 07.12.2012 01.45

Hvor er du sød....Far. Knus Majken

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.12 | 21:37

Super godt billede der er taget af jer.

...
24.09 | 14:16

Supergodt billede :) kh Annette

...
24.09 | 00:22

Hej Ann.
Mange tak. Det er ren hygge at tage børnene med på tur .

Hilsen Majken

...
20.09 | 22:31

Hej Majken.

Det ser rigtig hyggeligt ud når du kommer kørende med alle dine glade børn..!

Godt for børnene at de kan komme ud og se på naturen...!

Hilsen Ann

...
Du kan lide denne side